Botox behandling

Botox er en populær kosmetisk behandling til reduktion af rynker og fine linjer i ansigtet. Behandlingen er kendt for sin evne til midlertidigt at udglatte huden og give et friskere udseende. Nedenfor forklares hvad Botox er, hvordan det virker, hvilke områder der typisk behandles, samt hvordan forløbet er før, under og efter en behandling. Derudover gennemgås mulige bivirkninger og risici ved kosmetisk brug af Botox. Til sidst findes en FAQ-sektion med svar på typiske spørgsmål om Botox-behandling.

Hvad er Botox?

Botox er et lægemiddel, der indeholder et oprenset protein (botulinum toxin type A) fra bakterien Clostridium botulinum. I kosmetisk sammenhæng bruges Botox til at reducere rynker ved at lamme eller afslappe de små ansigtsmuskler, som skaber rynkerne.

Når Botox injiceres i en muskel under huden, vil musklen midlertidigt blive afslappet. Dette gør, at den overliggende hud ikke folder sig på samme måde som før, og dermed fremstår rynker og linjer mindre synlige. Botox-behandlinger er blevet udført i adskillige år og er i dag en af de mest anvendte kosmetiske behandlinger på verdensplan. De doser, der bruges kosmetisk, er meget små og anses for sikre, når behandlingen udføres af kvalificerede fagpersoner.

Hvordan virker Botox?

Botox virker ved at blokere nerveimpulserne til de muskler, det injiceres i. Normalt sender nerverne signaler til musklerne om at trække sig sammen, hvilket kan skabe mimiske rynker (rynker forårsaget af gentagne ansigtsbevægelser). Når Botox er injiceret, forhindres disse signaler i at nå frem, og den pågældende muskel forbliver afslappet. Effekten er lokal – det vil sige, at Botox kun påvirker den specifikke muskel eller det område, der behandles, og ikke resten af kroppen. Når musklen slapper af, mindskes de bevægelser, der får rynkerne til at fremstå, og huden over musklen får ro til at glatte sig ud. Resultatet er en reduktion af især dynamiske rynker, dvs. rynker der træder frem ved ansigtsmimik. Effekten af Botox er midlertidig; over tid vil nerveenderne genoprette forbindelse til musklen, som gradvist genvinder sin normale funktion. Dette betyder, at rynkerne langsomt kommer tilbage, hvis man ikke gentager behandlingen.

Det er værd at bemærke, at Botox primært hjælper mod rynker forårsaget af muskelsammentrækninger. Rynker og linjer, der skyldes aldring af huden, solskader eller tyngdekraft (statisk rynker), påvirkes ikke i samme grad af Botox. Disse kan kræve andre typer behandling for en synlig forbedring. Botox giver altså det bedste resultat på mimiske rynker, hvor det at reducere muskelaktiviteten direkte mindsker linjerne.

Hvilke områder kan behandles med Botox?

Kosmetisk Botox-behandling anvendes typisk til at behandle følgende rynker og områder i ansigtet:

  • Panderynker: Vandrette linjer i panden, som opstår når man løfter øjenbrynene.
  • Vredesrynker mellem brynene: Lodrette eller skrå linjer mellem øjenbrynene (også kaldet bekymringsrynker), der kommer frem, når man koncentrerer sig eller ser vred ud.
  • Smilerynker ved øjnene: Fine linjer ved øjnenes yderkant (kaldet kragetæer eller smilerynker), som fremkommer når man smiler eller kniber øjnene sammen.
  • Linjer på næsen: Små rynker hen over næseryggen eller ved næsefløjene, som kan opstå, når man griner eller rynker på næsen (ofte kaldet “bunny lines”).
  • Linjer omkring munden: Fine linjer omkring læberne, f.eks. små lodrette “rygerynker” på overlæben, der kan komme når man kniber læberne sammen. Botox kan i visse tilfælde afspænde musklerne her og blødgøre disse linjer (dog bruges der ofte andre behandlinger til dybere rynker omkring munden).
  • Hage og kæbeområde: Ujævnheder eller små rynker på hagen (f.eks. en “appelsinhud” tekstur på hagen, som opstår pga. spændte hagemuskler) kan behandles med Botox, så hagen fremstår glattere. Desuden kan Botox benyttes til at reducere størrelsen af kraftige kæbemuskler (tyggemusklerne) for at opnå et slankere kæbeparti. Denne behandling kaldes populært for et “V-formet” ansigt og kan balancere ansigtets form.

Alle ovenstående er eksempler på kosmetiske anvendelser af Botox. Fælles for dem er, at det drejer sig om uønskede linjer eller muskeltrækninger i ansigtet, som man ønsker at dæmpe. Behandlingen tilpasses altid den enkelte persons ansigt og behov, så man opnår et naturligt resultat. En erfaren behandler vil vurdere, hvilke områder der med fordel kan behandles, og hvor det eventuelt ikke giver mening at bruge Botox.

Før behandlingen

Før en Botox-behandling vil man typisk have en konsultation med en kvalificeret behandler (oftest en læge eller specialuddannet kosmetisk sygeplejerske). Under konsultationen gennemgår man ens ønsker og forventninger, og behandleren vurderer ansigtets muskler og rynker for at lægge en behandlingsplan. Her kan man også få besvaret spørgsmål og blive informeret om selve proceduren. Det er vigtigt at afstemme forventningerne og sikre, at Botox er den rette behandling for de pågældende rynker.

Forberedelse: Inden selve behandlingsdagen er der nogle ting, man bør være opmærksom på:

  • Undgå blodfortyndende midler: For at mindske risikoen for blå mærker bør man undgå at tage medicin og kosttilskud, der kan øge blødningstendensen, i dagene op til behandlingen. Det vil sige præparater som aspirin (f.eks. Kodimagnyl, Treo), ibuprofen og andre NSAID-præparater, fiskeolie, høje doser E-vitamin og visse naturmedicin. Disse kan fortynde blodet eller påvirke koagulationen og dermed øge risikoen for små blodudtrædninger ved indstiksstederne. Hvis man er i fast behandling med nødvendige lægemidler, bør man rådføre sig med sin læge før pausering – men almindelige vitamin- og kosttilskud kan som regel pauseres kortvarigt efter aftale.
  • Ingen aktiv infektion: Man skal udsætte behandlingen, hvis der er en aktiv hudinfektion eller sår i det område, der skal behandles. For eksempel bør Botox undgås, hvis man har et udbrud af herpes (forkølelsessår) omkring munden eller betændte bumser i det planlagte område. Man venter da til infektionen er væk, for at undgå at sprede infektionen og for ikke at forværre tilstanden.
  • Graviditet og amning: Er man gravid eller ammende, skal man ikke få Botox-behandling. Af sikkerhedshensyn udføres kosmetiske Botox-behandlinger ikke på gravide eller kvinder der ammer, da man ikke ønsker at udsætte disse grupper for nogen risiko (der foreligger ingen studier, og det anbefales derfor at vente).
  • Praktiske forhold: På behandlingsdagen møder man typisk op uden makeup på det område, der skal behandles, så huden er ren. Det kan også anbefales at undgå alkohol dagen før og samme dag som behandlingen, da alkohol kan øge tendensen til blødning og blå mærker. Kom gerne i løstsiddende tøj, så man kan slappe af under behandlingen. Hvis man er nervøs for nåle eller ubehaget ved indstik, kan man tale med behandleren om mulighederne for bedøvende creme eller is på området inden indsprøjtning – som regel er det dog ikke nødvendigt.

Ved selve konsultationen før behandlingen vil behandleren også sikre sig, at der ikke er kontraindikationer (forhindringer) for at give Botox, såsom dem nævnt ovenfor. Når alt er afklaret, kan man som regel gå direkte videre til behandlingen eller booke en tid til et senere tidspunkt, alt efter klinikkens praksis.

Under behandlingen

En kosmetisk Botox-behandling er en relativt hurtig og enkel procedure, der foregår ambulant (man kan gå hjem lige efter). Selve behandlingen udføres oftest på en klinik af en læge eller en specialuddannet behandler under lægelig supervision. Forløbet under behandlingen er typisk følgende:

  1. Aftegning og desinfektion: Behandleren vil ofte begynde med at kortlægge de områder, der skal injiceres. Man kan blive bedt om at lave bestemte ansigtsudtryk (f.eks. rynke panden eller smile), så behandleren præcist kan se hvor musklerne trækker, og markere injektionspunkterne. Derefter renses huden grundigt med en desinficerende opløsning på de udvalgte steder for at minimere risikoen for infektion.
  2. Selve injektionen: Botox injiceres med en meget tynd nål direkte i de små muskler under rynken eller det område, der skal behandles. Nålen er fin, og de fleste beskriver stikket som et lille myggestik eller en let prik. Man vil muligvis mærke et kortvarigt ubehag eller svie ved hvert stik, men det er som regel overstået på få sekunder. Mængden af Botox, der injiceres, er nøje afmålt og tilpasses det ønskede område. Der gives typisk flere små stik i fx panden eller omkring øjnene, alt efter hvor stort et område der behandles. Ingen bedøvelse er nødvendig i de fleste tilfælde, da ubehaget er begrænset; hvis man er meget følsom, kan en lokalbedøvende creme anvendes forud, men det er sjældent påkrævet.
  3. Varighed: Selve injektionsdelen af behandlingen er hurtigt overstået. En fuld Botox-behandling for ansigtets typiske områder varer som regel omkring 10-20 minutter. Den præcise tid afhænger af, hvor mange områder der behandles ved samme session.
  4. Observation: Efter injektionerne kan behandleren bede en om at lave ansigtsbevægelser for at sikre, at præparatet fordeles korrekt i musklen. Der kan eventuelt lægges let tryk på området et øjeblik for at minimere blødning. Ofte vil klinikken have en kort observationsperiode på måske 5-10 minutter, hvor man sidder og slapper af, for at sikre at alt er vel og der ikke opstår en umiddelbar reaktion. Fordi indgrebet er lille, er denne observation mest af praktiske hensyn, og man kan som regel gå hjem eller videre med sine gøremål lige efter.

Behandlingen kræver ingen restitution på klinikken; så snart injektionerne er givet, og behandleren har vurderet at man har det godt, kan man forlade klinikken. Det er en diskret behandling – der er ingen synlige forbindinger eller lignende, kun måske små røde prikker i huden der hvor nålen har været.

Efter behandlingen

Lige efter en Botox-behandling vil de behandlede områder typisk være en smule røde eller hævede, der hvor nålene har været indsat. Denne lette reaktion aftager normalt i løbet af nogle timer. Nogle kan opleve en let ømhed eller spændingsfornemmelse i området samme dag. Man kan i de fleste tilfælde genoptage sine normale aktiviteter med det samme, f.eks. tage tilbage på arbejde, da der ikke er behov for egentlig sygefravær eller hvile. Dog anbefales det at tage visse forholdsregler i tiden lige efter behandlingen for at sikre det bedst mulige resultat og mindske risikoen for bivirkninger:

  • Undgå at røre eller massere området: I mindst 4-6 timer efter injektionerne bør man undlade at berøre, trykke på eller massere de behandlede områder. Dette skyldes, at Botox ellers kan risikere at sprede sig til omkringliggende muskler, hvilket kan give utilsigtede virkninger (f.eks. midlertidigt svækkelse af nabomuskler). Lad området være i ro resten af dagen.
  • Hold hovedet oprejst: Det anbefales ofte, at man ikke lægger sig fladt ned eller står på hovedet i de første 4-6 timer efter behandlingen. At holde hovedet oppe og undgå at bøje sig for meget forover i den første tid kan potentielt forhindre Botox i at migrere fra indstiksstedet.
  • Undgå hård fysisk aktivitet: Anstrengende motion, tunge løft eller anden aktivitet, der øger pulsen og blodcirkulationen markant, frarådes resten af dagen (og helst 24 timer) efter behandlingen. Kraftig fysisk aktivitet lige efter kan øge blodgennemstrømningen og muligvis sprede Botox til uønskede områder eller øge risikoen for blå mærker. Det er bedre at slappe af samme dag og genoptage træning dagen efter.
  • Ingen sauna eller intens varme: Undgå meget varme bade, sauna, dampbad, solarium eller ansigtsbehandlinger med varme samme dag som Botox-behandlingen. Varme kan udvide blodkarrene og igen øge risikoen for at Botox diffunderer ud fra det behandlede område. Vent til næste dag med sådanne aktiviteter.
  • Alkohol og makeup: Som nævnt før bør alkohol undgås omkring selve behandlingstidspunktet – også umiddelbart efter – da det kan fremme blå mærker. Makeup kan man som regel godt påføre forsigtigt et par timer efter behandlingen, når indstiksstederne er lukkede, men vær meget forsigtig med at gnide huden. Mange vælger at vente til næste dag med makeup på det behandlede område for at være på den sikre side.

I dagene efter behandlingen kan der i nogle tilfælde opstå små blå mærker dér, hvor der er stukket. Disse er ufarlige og kan dækkes med makeup, hvis man ønsker, og forsvinder af sig selv i løbet af et par dage til en uge. En let hovedpine samme dag eller dagen efter er rapporteret af nogle – denne kan typisk afhjælpes med almindelig smertestillende (paracetamol), men undgå igen NSAID-præparater som ibuprofen lige de første dage for ikke at forværre blå mærker.

Resultater: Botox begynder ikke at virke øjeblikkeligt i det øjeblik, man får injektionen. Musklerne skal først optage toksinet og reagere på det. Mange vil kunne begynde at se en effekt efter ca. 2-3 dage, hvor de behandlede rynker gradvist mindskes. Den fulde effekt indtræder typisk efter 7-14 dage (1-2 uger). Det vil sige, at først efter omkring to uger kan man vurdere det endelige resultat af den givne behandling. På det tidspunkt er musklen afslappet optimalt, og rynken vil være så glat, som den kan blive med Botox.

Effekten af en enkelt Botox-behandling varer ikke evigt. Holdbarheden varierer fra person til person, men i gennemsnit kan man regne med omkring 3-4 måneders varighed af resultatet. Nogle oplever, at virkningen holder i op mod 5-6 måneder, især efter gentagne behandlinger, mens andre måske allerede ser rynkerne komme tilbage efter 3 måneder. Varigheden afhænger bl.a. af den behandlede muskel, den anvendte dosis samt individuelle faktorer som ens egen metabolisme og livsstil. Musklerne vil gradvist begynde at kunne bevæge sig igen, efterhånden som nervepåvirkningen aftager. Man mærker det typisk ved, at man gradvist får mere mimik tilbage i det behandlede område.

For at vedligeholde resultaterne vælger mange at gentage behandlingen et par gange om året. En rytme på ca. hver 3.-4. måned er almindelig for dem, der altid ønsker rynkerne holdt nede. Det anbefales ikke at få Botox-injektioner med meget kortere intervaller end dette – man bør lade musklerne få lov at genvinde noget aktivitet, og der skal også gå en vis tid for at undgå at opbygge antistoffer mod toksinet. Omvendt kan man også sagtens holde pauser eller helt stoppe: Hvis man ikke får flere behandlinger, vil musklerne vende tilbage til normal styrke over måneder, og ansigtets rynker vil blot gradvist komme tilbage til det udgangspunkt, man havde før opstart. Rynkerne bliver ikke værre af at stoppe – de vil blot vise sig igen som følge af den naturlige aldringsproces, der hele tiden foregår. Nogle oplever endda, at deres rynker forbliver en smule mindre markante end før, selv efter Botox-effekten er væk, fordi musklerne har “været på pause” i en periode. Dette varierer dog fra person til person.

Ofte tilbyder klinikken en opfølgende konsultation cirka 2 uger efter behandlingen, især hvis det er første gang. Ved dette kontrolbesøg kan man vurdere resultatet sammen med behandleren. Hvis der er asymmetri (f.eks. at den ene side stadig kan bevæge sig mere end den anden) eller et område, der behøver en lille ekstra dosis, kan man få en korrigerende indsprøjtning. Denne service sikrer, at man opnår det bedst mulige resultat. Opfølgning er dog valgfri og afhænger af klinikkens praksis og kundens ønsker.

Når først Botox-effekten aftager helt efter nogle måneder, står man frit til at beslutte, om man vil gentage behandlingen. Nogle vælger kun Botox til en bestemt begivenhed eller periode, mens andre integrerer det fast i deres skønhedspleje med regelmæssige intervaller. Det vigtigste er altid at give kroppen de anbefalede pauser mellem behandlingerne og holde kommunikationen med sin behandler om, hvad der er optimalt for ens situation.

Mulige bivirkninger og risici

Botox-behandlinger til kosmetisk brug er generelt sikre, når de udføres korrekt. Men som med alle medicinske indgreb er der en række mulige bivirkninger og risici, man skal være opmærksom på. Heldigvis er de fleste bivirkninger milde og forbigående. Her gennemgås de mest almindelige reaktioner samt de mere sjældne komplikationer:

Almindelige og forbigående bivirkninger:

  • Lokal reaktion: Det mest almindelige, man kan opleve, er milde reaktioner på injektionsstedet. Disse inkluderer rødme, hævelse, ømhed eller en let blåfarvning af huden (blåt mærke) der, hvor nålen har penetreret. Sådanne reaktioner skyldes den fysiske indsprøjtning og eventuelt mindre blodkar, der rammes. De forsvinder som regel i løbet af få dage. En lille hævelse eller et myggestik-lignende udseende lige efter injektionen er normalt, men aftager ofte inden for en time eller to.
  • Ubehag eller let smerte: Selve stikkene kan medføre en kortvarig sviende eller stikkende fornemmelse. Efter behandlingen kan det behandlede område føles en smule ømt eller have en spændingsfornemmelse, især i panden hvis denne er behandlet. Dette ubehag er som regel mildt og aftager i løbet af kort tid (timer til få dage).
  • Hovedpine: Nogle personer får forbigående hovedpine i dagene efter en Botox-behandling, særligt ved behandling i pande eller mellem bryn. Mekanismen er uklar, men det kan skyldes selve stikkene eller spændingsændringer i musklerne. Denne hovedpine er normalt mild. Man kan tage almindelig smertestillende (paracetamol) om nødvendigt. Hovedpinen går oftest væk af sig selv inden for et par dage.
  • Flu-lignende symptomer: I sjældne tilfælde kan man opleve mildt influenzalignende symptomer såsom træthed, utilpashed eller let feber kort efter en Botox-behandling. Disse symptomer er typisk milde og kortvarige, hvis de opstår overhovedet.

Sjældnere bivirkninger:

  • Øjenlågs- eller øjenbrynsptose (hængende øjenlåg/øjenbryn): En af de kendte, men sjældne risici ved Botox i den øvre del af ansigtet er, at et øjenlåg eller øjenbryn kan komme til at hænge lidt. Dette kan ske, hvis Botox ved et uheld spreder sig til en nærliggende muskel, der holder øjenlåget oppe, eller hvis der injiceres for tæt på denne muskel. Resultatet er et midlertidigt tungt øjenlåg eller et øjenbryn, der sidder lidt lavere end det andet. Forekomsten er lav (anslået under 1%), og tilstanden er forbigående – i takt med at Botox-effekten aftager, vil normal muskelkraft vende tilbage, typisk i løbet af nogle uger. Der findes øjendråber, som kan afhjælpe et hængende øjenlåg midlertidigt, hvis det sker.
  • Øjengener: I sjældne tilfælde kan Botox omkring øjnene føre til tørre øjne (hvis tårekirtlernes funktion påvirkes en smule) eller midlertidigt dobbeltsyn/sløret syn (hvis muskler, der styrer øjets bevægelser, utilsigtet påvirkes). Disse bivirkninger er usædvanlige og går over af sig selv, efterhånden som Botox-effekten forsvinder.
  • Asymmetri eller utilsigtet effekt: Hvis Botox fordeles ujævnt eller musklerne reagerer forskelligt, kan man få en let asymmetri i ansigtet – for eksempel at det ene øjenbryn løfter sig mere end det andet, eller at smilet bliver en smule skævt hvis mundområdet er behandlet. Dygtige behandlere planlægger injektionspunkter for at minimere dette, men små forskelle kan forekomme. Som regel er de ikke meget synlige, og ved kontrolbesøget kan man eventuelt få en lille korrektion med ekstra Botox for at udjævne asymmetrien.

Meget sjældne, alvorlige bivirkninger:

  • Allergisk reaktion: En allergisk reaktion på Botox er ekstremt sjælden. Symptomer kunne være udslæt, kløe, astma-symptomer eller i værste fald anafylaksi (alvorlig allergisk reaktion med hævelser og vejrtrækningsbesvær). Klinikker har beredskab til at håndtere allergiske reaktioner, men chancen for at det sker er forsvindende lille.
  • Spredning til andre områder: Hvis en for stor dosis Botox ved et uheld injiceres eller det spreder sig uden for det tiltænkte område, kan man teoretisk opleve muskelsvaghed andre steder end ønsket. I yderst sjældne tilfælde (ofte kun beskrevet ved langt større doser end dem, der bruges kosmetisk) kan dette give symptomer som synkebesvær, ændret stemme, vejrtrækningsbesvær eller generel muskelsvækkelse. Denne situation er ekstremt sjælden ved kosmetisk behandling, da doserne er små. Men skulle man opleve symptomer som udtalt synkebesvær, vejrtrækningsproblemer eller markant muskelsvaghed i dagene efter en behandling, skal man omgående søge lægehjælp.

Overordnet set er Botox i kosmetisk sammenhæng en sikker behandling, når den udføres af kvalificerede og erfarne behandlere. De fleste oplever ingen eller kun meget milde bivirkninger. For at minimere risikoen yderligere er det vigtigt at følge behandlerens anvisninger før og efter behandlingen (som gennemgået ovenfor). Desuden bør man altid informere behandleren om sin sygehistorie, medicinforbrug og eventuelle tidligere reaktioner, så de kan tage de rette forholdsregler.

Kontraindikationer (hvornår bør man undgå Botox): Der er visse tilfælde, hvor man ikke skal modtage en Botox-behandling. Disse inkluderer:

  • Graviditet og amning: Gravide og ammende behandles ikke med Botox af sikkerhedsmæssige årsager.
  • Neuromuskulære sygdomme: Personer med lidelser som Myasthenia Gravis, Lambert-Eaton syndrom eller andre sygdomme, der påvirker muskler og nervesystem, frarådes Botox, da de kan være mere følsomme over for toksinet og risikere øgede bivirkninger.
  • Infektion eller hudsygdom på injektionsstedet: Hvis der er infektion, betændelse eller åbne sår i det område, man ønsker behandlet, skal man vente til det er helet.
  • Allergi over for indholdsstoffer: Hvis man tidligere har oplevet en allergisk reaktion over for botulinum toxin type A eller de tilsætningsstoffer, der er i produktet (f.eks. albumin), skal man naturligvis undgå behandlingen.

Er man i tvivl, om man tilhører en af ovenstående grupper, bør man konsultere sin læge eller drøfte det med den ansvarlige klinik før behandling.

Som konklusion på risici: De fleste, der får kosmetisk Botox, har en ukompliceret oplevelse uden nævneværdige gener. De bivirkninger, der kan forekomme, er som regel milde og går væk af sig selv. Alvorlige komplikationer hører til sjældenhederne. Ved at vælge en kompetent behandler og følge anvisningerne kan man føle sig tryg ved, at risikoen er minimal.